Traditionen
Pinsemorgen i Lundby Krat

Da Gistrup Spillemændene fandt sammen i 1979, varede det ikke længe, inden Valdemar og Vagn fik den gode ide, at vi skulle gøre noget særligt ud af Pinsemorgen.

Valdemar Jensen

Og hvad er mere naturligt, når man bor tæt på Lundby Krat, end at gøre skoven et besøg, netop når den er allersmukkest.

Så allerede i 1980 mødte spillemændene talstærkt op, og var omgivet af en stor fanskare og klappere og en del andre gæster.

Det var jo i den tid, hvor Gistrup endnu havde en folkedanserforening, så der blev danset ivrigt til den lystige musik.

Bordene på festpladsen var fyldt og der blev heldigvis brug for at stille ekstra borde og stole op til de mange gæster.

Mellem de mange fremmødte så vi mange andre spillefolk, som gav deres bidrag til underholdningen.

Samtidig er det blevet en tradition, at vi hilser pænt på en busfuld glade mennesker, som på deres udflugt gør et muntert ophold på festpladsen hvert år på Pinsesøndag.

Vejrmæssigt har guderne været med arrangementet i skoven med undtagelse af nogle få år. Et enkelt år er morgenbordet blevet henlagt til Spar Es, i 2001 måtte vi helt aflyse og i 2002 nåede vi lige at drikke kaffen inden regnvejret satte ind. Men ellers har der været det smukkeste vejr at nyde Pinsesolen i.

Det har været skikken at forlade festpladsen ved middagstid. Men ikke sjældent har de glade spillefolk haft lyst til at fortsætte spilleriet andetsteds, og fået en ganske fornøjelig og ofte lidt "våd" dag ud af det.

Vi håber at se rigtig mange gæster fremover, så den hyggelige tradition kan fortsætte.


Jeg håber vi ses.